"Jeg klassificerer den ægte, spanske hest som den fineste, kønneste, den ædleste, den modigste og den, der er en konge mest værdig"
Fra karteuserkloster til resten af verden
I fortiden og nutidens litteratur støder man i forbindelse med den spanske hest igen og igen på begrebet "Cartujaner", der opfattes som synonym for absolut renavl af den spanske hest. Dette ord kan føres tilbage til La Cartuja, karteuserklosteret ved Jerez, hvis hesteavl gennem århundreder ansås for at være retningsgivende for den spanske hest.
Munkene i klostret, der grundlagdes i 1476, fik gennem rådgivende virksomhed stor indflydelse på landets avler.
Cartujanoavlen er uden tvivl PREs eneste avlslinie, der er dokumenteret tilbage til det 15. århundrede.
Navnet Cartujano er dog forbeholdt de avlslinier, der kan føres tilbage til La Cartuja ved Jerez.
"Man kan betragt den spanske hest som en levende legende"
Den korrekte betegnelse
Fra slutningen af middelalderen betegnes hesten fra den iberiske halvø, som Pura raza española eller Caballo Español, hvilket på dansk betyder "hest af ren spansk race" eller "spansk hest".
Helt korrekt taler man derfor om "hest af ren spansk race".
I 1912 grundlagdes hovedstambogen under betegnelse og efter dette tidspunkt er navnet Pura Raza Española, ofte forkortet til PRE, det officielt det eneste korrekte og tilladte.
"Det perfektebånd mellem den iberiske mand og hans hest kan muligvis være den oprindelige inspiration til legenden om kentaurerne"
Stamfader til mange hesteracer
Det 17. og 18 århundrede er den spanske hestes guldalder. På denne tid opstår de store europæiske hesteracer, som er dannet på grundlag af spanske hingste og hopper eller i afgørende grad er på virket af dem. Springet over Atlanten og dermed erobringen af det amerikanske kontinent ved hjælp af spanske heste finder også sted i dette tidsrum. Alle rene hesteracer i Den nye Verden har deres stamfædre i Spanien
I det 17 århundrede transporterede Christoffer Columbus spanske heste til Den ny Verden, hvor hesten har været uddød i tusinder af år. Disse spanske heste skulle blive stamfædre til de mange forskellige hesteracer i USA. Her kan nævnes: mustang, criollo, paso fino og appaloosa. I Europa kan nævnes: Welsh cob og cleveland bay for dens fremragende knoglebygning skyldes spansk blod i avlen.
Både friseren og knapstrupperen menes at have spansk blod.
"Ingen hesterace er så ofte blevet lovprist, afbildet, hugget i sten og forherliget som den spanske hest"
Kendetegn
I det store hele er PRE en hest af stor harmoni med runde, smukke kurvede kropslinier.
Dens hovedprofil er lige eller subkonveks, dvs. skrånende med let hvælving fra panden til mulen. Øjet er stort og levende og trekantet form. Dens udtryksfulde øjne røber meget om dens karakter.
Halsen er bred, relativ højt ansat og går i en elegant hvælvet bue op mod hovedet. Manen er hos hingste overdådig, lang og let bølget og bæres for det meste til venstre. Halen er lavt ansat.
En hukommelse over gennemsnittet er ligeledes en PRE`ens kendetegn. Det muliggør en hurtig uddannelse af denne hest, men forudsætter dog også særlig omhu i omgangen med den, da rytterens svagheder og inkonsekvens hutig opfattes og udnyttes.
Et meget rolig temperament, intelligent, pålidelig og lærenem hest, selv hingste er meget omgængelig og let at holde med andre heste.
En af deres hemmeligheder er dens perfekte kombination af fyrigt(ikke hysterisk) temperament og stor psykisk ligevægt, der gær dem til en ideel partner.
"Den spanske hests kraft og ædrethed, den ædelhed og ynde, foruden dens styrke og skønhed, gør den til en perfekt danser"
EPILOG - og let mere magi.
Efter alt dette er blevet skrevet, er vi måske i stand til at begynde at forstå, hvad den spanske hest er.
Den er virkelig et af naturens mesterværker, definitionen på og legemliggørelsen af en livsanskuelse, pulsslaget af en af Spaniens smukkest regioner.
Naturen udstyrede den med guddommelige proportioner og ideele harmoniske lemmer, samt et ædelt blik, præget af et nobelt sind. Og som forøgelse af dens skønhed en skinnende pels og en lysende man, genskinnet af Andalusiens sol.
Tilføjer man alle de medrivende bevægelser of den øjeblikkelig, ubegrænsede vilje til at yde et stykke arbejde; det spændte spil af musklerne i kraftfuld aktion, tilpasningsevnen til ujævnt, klippefyldt terræn og et nobelt temperament, uforandret i umindelige tider, så er definitionen perfekt.
Synet af en af disse legender bereder det menneskelig øje en sådan uforklarlig æstetisk nydelse, at vi overhovedet ikke er i stand til andet end at stivne af beundring.
Dette er den spanske hests hemmelighed; dens Magi.
Efter I.B.Martinez i ANCCE: El Caballo de Pura Raza Española